Profil

Øjvind Jørgensen Arkitektfirma blev grundlagt i 1981 efter godt 11 års ansættelse på kgl. bygningsinspektør Leopold Teschls private tegnestue.

 

Tegnestuen har helliget sig opgaver for menighedsrådene lige fra mindre projekter til totale istandsættelser af kirkebygninger, ligesom firmaet har bistået ved istandsættelser af inventar, stabilisering af bygninger, renovering og nybygning af orgler, klokker og klokkespil samt varmeanlæg. Opgaverne i kirkerne, f. eks. nye alterudsmykninger og farvesætninger, er ofte løst i samarbejde med anerkendte kunstnere og konservatorer.

 

Endvidere har firmaet løst mange opgaver på og ved kirkegårde i forbindelse med opførelse af graverfaciliteter, belægningsarbejder, samt digeomsætninger/ renoveringer, låger mv.

 

Tegnestuen har været rådgiver i forbindelse med opførelse af sognegårde samt ved istandsættelser og nyopførelse af præstegårde.

 

Firmaet yder endvidere en række konsulentydelser som bygningskyndig for menighedsråd og provstier, samt i forbindelse med vedligeholdelse af fredede statsbygninger.