Profil

Profil

Øjvind Jørgensen Arkitektfirma blev grundlagt i 1981 efter godt 11 års ansættelse på kgl. bygningsinspektør Leopold Teschls private tegnestue.

Tegnestuen har helliget sig opgaver for menighedsrådene lige fra mindre projekter til totale istandsættelser af kirkebygninger, ligesom firmaet har bistået ved istandsættelser af inventar, stabilisering af bygninger, renovering og nybygning af orgler, klokker og klokkespil samt varmeanlæg. Opgaverne i kirkerne, f. eks. nye alterudsmykninger og farvesætninger, er ofte løst i samarbejde med anerkendte kunstnere og konservatorer.

Endvidere har firmaet løst mange opgaver på og ved kirkegårde i forbindelse med opførelse af graverfaciliteter, belægningsarbejder, samt digeomsætninger/ renoveringer, låger mv.

Tegnestuen har været rådgiver i forbindelse med opførelse af sognegårde samt ved istandsættelser og nyopførelse af præstegårde.

Firmaet yder endvidere en række konsulentydelser som bygningskyndig for menighedsråd og provstier, samt i forbindelse med vedligeholdelse af fredede statsbygninger.

I forbindelse med et generationsskifte i 2009 blev tegnestuen en del af Arkinord Arkitekter med henblik på videreførelse af firmaets kompetancer og mangeårige erfaring inden for de kirkelige byggearbejder.

Undertegnede er nu gået på pension, men virker stadig som konsulent for Arkinord i kirkesager.

Øjvind Jørgensen